Den ultimative prøvelse som kærestepar

Hej venner – længe siden! Eller i hvert fald længe siden jeg gav jer en update på livet. Jeg er jo flyttet – igen. Sidst I blev opdateret brokkede jeg mig over, at jeg sov på en madres i stuen af vores midlertidige bolig (læs det her).

 

 Den tid er overstået og vi flyttede i sidste uge ind i vores nye hus – spændene sager! Dog har jeg ikke været så investeret i indflytningen, da jeg har haft andre ting på hoved. For en måned siden besluttede min kæreste og jeg nemlig at flytte sammen. Vi fandt en lækker 3 værelses i Ørestad, der er ledig fra d. 1/1 2020. Så er der plads til os, kontor og ALT mit tøj! Det giver os desuden også tiden til, at sparre en helveds masse penge sammen så vi er klar på lidt af hvert. Det er trods alt første gang vi begge skal forlade reden eller hvad man nu siger.

Så som i sikkert kan fornemme, er det nye fine hus hos mor og far kun en midlertidig løsning. Men det betyder ikke, at mit nye værelse ikke skal have en makeover. Af praktiske årsager tænker jeg dog, at finde nogle møbler der også kan bruge når vi flytter til Ørestad. Det betyder altså at jeg skal til at tage den sværeste test et forhold kan komme ud for – nemlig indrette et hjem.

Min kæreste og jeg er som nat og dag når det kommer til indretning. Alt han finder synes jeg er for sort og dystert og alt jeg finder er i følge ham “alt for bloggerpige” (forstod slet ikke hvor den tanke kom fra). Derfor bliver det lidt af en test når vi i morgen drager mod Ikea. Den ultimative prøvelse som kærestepar.

Ønsk os held og lykke

xoxo Julie

Du kan ikke have en fed stil på budget!

Hvem siger, at det skal koste din første fødte og en nyre, at have god stil? Ingen. Dog har dagens fashion it-piger en tendens til, at fokusere på High-end mærkerne, når der postes om nye trends på deres sociale medier. Derfor bliver det for os dødelige et must, at eje noget fra Balenciaga for at være – som de unge siger – fash!

Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker High end mærker, deres kreativitet, deres øje for trends og deres helt igennem fantastiske mode historie. Dog synes jeg at det er synd, at normen for god stil i dag, er blevet så påvirket af jagten på designer varer. Jeg er nok tildels selv med til, at guide dansk stil i den retning. Jeg har selv haft stort fokus på mine nye High-end fund. Men når man bruger 3 måneders husleje på en taske, vil man også gerne vise den frem! Det ser jeg heller ikke noget galt i. Det gælder bare om at finde balancen mellem High-end og High-street mærkerne.

Derfor er jeg stor fan af, at flere og flere budgetvendlige DIY/genbrugspiger begynder at springe frem på Instagram. En af de piger er @Felicia som finder brugte skatte til en 20’er i diverse rødekorsbutikker. Hun har et sandt øje for fashion. Jeg har så længe ville lære, hvordan hun kan se så brænd godt ud på budget. I min serie Style Swap på youtube inviterede jeg mig selv hjem i hendes klædeskab. Vi fik en snak om hvordan hun gik fra en usikker pige, der konstant søgte andres accept, til det kreative unikke stilikon hun er i dag. Det var en super tankevækkende snak, som jeg håber i har lyst til, at høre for jer selv.

Tryk her og se 3 afsnit i min serie Style Swap.

Jeg synes den danske mode er blivet bedre og bedre til, at finde en balance mellem High-end og high-street mærkerne og genbrugsbutikkerne. Så mange forskellige influensers er begyndt at tage form. Det tror jeg er det vigtigste, så vi kan få et mere nuanceret billede af hvad god stil kan være. Der er nemlig ikke kun en rigtigt måde, at have god stil på. Stil kommer i alle afskygninger og prisklasser – og der er ikke noget, der er bedre end det andet. Det handler kun om ens egen personlige holdning. Jo flere forskellige inspirationskilder vi har, jo bedre en chance har man selv for, at finde noget nyt eller udfordre sig selv og sin stil.

xoxo Julie

Mit værelse har fået en instagram makeover

Nu er det snart et halvt år siden, at jeg flyttede til Køge. Det skulle faktisk kun være en måned eller to, mens vi ventede på, at vores hus i Jersie blev bygget færdig. Men som i måske har regnet ud, så gik det ikke just sådan. Jeg har i det sidste halve år sovet i stuen af det midlertidige hus, fordi vi simpelhen ikke har nok plads. Og ikke nok med det, så har jeg brugt omkring 3 ruller gaffertape på at forsegle vinduerne, så det ikke trækker – yep huset er utæt. Kort fortalt lever jeg lige pt mit bedste liv (her håber jeg at ironien er tydelig). Dog har jeg altid levet efter ordsproget “intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget”.

(mere…)

Mine Julegaver 2018

Glædelig jul venner! Håber at i havde en super hyggelig aften med dem i holder aller mest af. Jeg havde selv en dejlig aften. Det blev til hele 3 portioner julemad – der var ikke mere and efter den tredje – så I kan tro jeg har fået min helt egnen jule-delle. Ud over dellen fik jeg også høstet en masse fine gaver! Da jeg selv elsker at læse disse indlæg for inspiration (og for at tilfredsstille min indre stalker) tænkte jeg, at det var på sin plads, at dele mine julegaver med jer.

(mere…)

Kan man være forelsket i sin veninde?

Billede – Tumblr (Vogue Girl Japan)

Kender i det at være forelsket? Man taler om personen 90% af tiden og de sidste 10% håber man at en anden nævner dem.  Man er påpasselig med ikke at virke for desperat, men man vil heller ikke virke afvisende. Den uskrevne regel: jeg skrev den sidste SMS så nu er det din tur? – ja den regel har jeg selv bakset med et par gange. Overordnet er forelskelse en skør ting og hvad mærkeligerer er, at det ikke behøver være seksuelt.

For et par måneder siden mødte jeg Astrid – eller jeg havde kendt hende lang tid før, men det var første gang vi rigtig fik snakket. Der er bare nogle mennesker, som du føler du har kendt hele dit liv, også selvom det principielt er jeres første samtale. Astrid er en af dem. Jeg kan ikke huske sidste gang, jeg havde så nemt med, at holde en samtale kørende – Og hvad andet er, at da vi skulle vær til sit, var der stadig alt for meget vi manglede at tale om. Jeg skyndte mig hjem den aften og fortalte Magnus alt hvad vi havde snakket om og hvor fedt det havde været. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi først var begyndt at snakke nu, når vi tydeligvis passede så godt sammen. “Du lyder forelsket” lød det fra ham.

Og ja, jeg er forelsket i Astrid. Jeg har faktisk et ordenligt veninde-crush på hende. Hvor jeg før anså forelskelse som noget der krævede et seksuelt drive, må jeg nu erkende et det er noget bullshit. Alle symptomerne er der! Jeg holder ikke kæft om hende, jeg elsker at bruge tid sammen med hende og når hun skriver venter jeg altid lige de ekstra 5 minutter med at svare – selvfølgelig for at bevare min seje “what-ever” facade. Når jeg tænker over det, får jeg faktisk alle fordelene ved at være forelsket, men uden det akavede første kys!

xoxo Julie