Verden er ikke så sort og hvid mere, FAR!

Hvad vil du være når du bliver stor? Som 13’årig var mit svar arkitekt, som 15’årig var mit svar læge og som 19’årig er mit svar “det ved jeg ikke”. Da jeg for snart 3,5 år siden startede på Køge gymnasium, havde jeg allerede en plan udlagt for hvordan mit liv skulle forløbe. Efter gymnasiet ville jeg tage 1 sabbatår, hvor jeg efterfølgende ville studere medicin på KU. Den drøm har jeg forlængst lagt bag mig. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke ville kunne se mig selv i det arbejde. For en der havde en perfekt plan for resten af livet, var det skræmmende lige pludselig, at stå uden nogle former for mål.

Jeg havde en snak med min svigermor omkring fremtiden. Her påpegede hun hvor vigtigt det er, at tage sig sin tid, når det kommer til at vælge karriere. Du kan sagtens tordne der ud af, med 120 km i timen, uden at se dig tilbage. Men for mange ender det som regl med, at de tager nogle forkerte sving udervejs og må vende om. Jeg har ikke lyst til at starte en uddanelse, bare for at starte, hvorefter jeg et halvt år inde fortryder og springer fra. Specielt nu hvor der kommer et uddannelsesloft. Jeg vil ikke føle mig presset til at tage en beslutning, som jeg senere vil fortryde. Jeg vil hellere tage 2, 3 eller 6 sabbatår, hvis det betyder at jeg kan få prøvet diverse karrieremuligheder af, have tid til at lave research og lære mig selv at kende – så cheasy som det nu lyder.

Jeg har altid elsket at være kreativ. Youtube har i 5 år været måden jeg udtrykte mig kreativt på, og nu har jeg også fået bloggen. Selvom Youtube og de andre sociale medier er mit job, har jeg egenlig altid set det som en hobby – noget jeg virkelig var/er passioneret omkring. Derfor er det blevet tydeligt, at jeg skal fortsætte i medie brancen – måske ikke som youtuber, men noget andet, der lader mig bruge den kreative side af mig selv.

Jeg stoler på, at ligegyldig hvad jeg vælger at lave – ligegyldig hvor svært det end må blive – skal jeg nok klare mig. Om ikke andet, kan jeg sige, at jeg har prøvet. Den tillid har mange dog ikke til mig og mine “drømme”. For min Far er mere end 1 sabbatår spild af tid og et job i medie/underholdning/design brancen er det dummeste han har hørt længe. Han er og bliver konservativ på det område. For ham handler alt om, at få en uddanelse, finde et job med høj jobsikkerhed og tjene en helveds masse penge. Det lyder også som et godt valg, men det er ikke umilbart mit første valg. Jeg er udemærket klar over, at mange af de jobs, som jeg har i tankerne er super svære at få – men nogle skal jeg have dem, så hvorfor ikke mig?

Tænk på det sådan her: For 10 år siden kunne man ikke leve af at være youtuber. Nu findes der millioner af folk rund omkring i verden, der ikke laver andet. Verden er i konstant bevægelse og det samme er jobmulighederne. Der er kommet robotter der kan overtage de fleste jobs, så hvem siger ikke at om 10 år, vil de fleste traditionelle jobs være fortid? Jeg tror ikke på, at verden er så sort og hvid, som min far vil have den til at være. Mange af de jobs min generation skal have er ikke en gang opfundet endnu!

Hvad jeg prøver at sige med det her blogindlæg er SLAP AF! Vi skal være på arbejdsmarket til vi er 100, så er det virkelig så slemt at tage sig sin tid? Det er okay ikke at have en plan lagt ud for sit liv, og det er okay at have en plan, der muligvis ikke kan gennemføres. Vil du virkelig gå resten af dit liv og spekulere “hvad nu hvis”?

xoxo Julie