Mine bedste sommerfund til under 600kr

Gør din stil personlig

Stil er ikke noget man er født med, men noget man lærer – og hold da op en tur det har været for mig. Poptiden… behøver jeg at sige mere? Selvom min stil og jeg har været igennem det meste, kan jeg nu endelig sige, at jeg har en stil der er helt min egen. Derfor deler jeg nu mine bedste råd!

De små detaljer

Den vestlige verden er, i min optik, fyldt med god stil og vi er rigtig gode til at inspirere hinanden. Jeg synes at det er en virkelig fed egenskab, men det betyder også at vi meget af tiden ligner hinanden. Det er der som sådan ikke noget galt med. Det gælder om at sætte dit eget præg på din stil – og det er faktisk de små detaljer der gør forskellen. For eksempel er måden jeg sammensætter mine smykker en vigtig detalje. Jeg elsker at blande guld og sølv, hvilket for nogle er et stort tabu. Jeg synes dog, at det er en sjov måde at skille sig ud. Bare husk de gyldne ord fra the Queen herself Coco Chanel: “Before you leave the house, look in the mirror and take one accessory off.”

 

Inspiration

Den største forandring i min stil kom, da jeg begyndte at følge diverse bloggere. Det vigtigste råd jeg kan give er, at finde dit eget stilikon. Altså en person hvis stil tiltaler dig. Bliv inspireret og inkorporer dine ynglingstrend hos dig selv. For tiden er jeg helt forelsket i Linn Eklund, Fanny Ekstrand og the one and only Stephanie Broek! En anden side i SKAL følge er “Fashionfuckeryfemales” på instagram – hvilket min lillebror faktisk introducerede mig til. Ud over seje damer på instagram kan jeg anbefale at læse magasiner som Vouge og Costume – de har altid styr på hvad der sker hos de store modehuse og de små trends der konstant popper op.

Farver

Farver er for mange et farligt territorium, og det tog også mig noget tid at vende mig til andet end bare sort og hvid. Dog synes jeg at farver har hjulpet mig med at få en mere interesant stil. Hvis du gerne vil bevæge dig ud i en mere farverig garderobe, har jeg en god måde at starte. Begynd i de små: start med en farverig overdel (overdele er som regel ikke lige så skræmmende som underdele). Herefter kan du prøve nogle vildere underdele af. Til sidst kan du lege med, at sammensætte dem på kryds og tværs.

Eksperimenter

Det fører os videre til mit sidste råd: eksperimenter, eksperimenter og eksperimenter. Der er kun en måde at finde ud af hvad der passer til dig og det er ved at prøve sig frem. Fordi noget ser fedt ud på nogle er det nødvendigvis ikke det samme for dig. Så prøv dig frem og sørg for at du altid føler dig godt tilpas i det du har på!

 


 

Disse råd har hjulpet mig helt utroligt meget. Mode er selvfølgelig et meget individuelt område og det der virker for mig, virker måske ikke for dig. Men ikke desto mindre håber jeg, at I har fået noget ud af at læse min lange smøre. Smid en kommentar med dit bedste råd og så læses vi ved.

xoxo Julie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine bedste sommerfund til under 600kr